Microsoft Sharepoint

Med SharePoint som platform får du meget mere end en BI platform. I årenes løb har SharePoint udviklet sig til et kæmpemæssigt værktøj med et væld af muligheder, der dækker de flestes behov.

 

 

Image1

En alsidig platform med et væld af muligheder

SharePoint har i årenes løb gennemgået en gribende udvikling. Fra at være et dokumenthåndteringssystem har det udviklet sig til nu også at kunne fungere som virksomhedens primære intranetløsning med vidensdeling som centrum. Men SharePoint kan mere end det. Den hjælper jer også med at automatisere jeres arbejdsprocesser og via SharePoints egen app store, får I adgang til et hav af forskellige værktøjer, der hver især har sin løsning til mange gængse udfordringer.

Set fra et business intelligence synspunkt er Sharepoint svaret på en meget alsidig frontend. Den integrerer nemt mod hele Microsoft porteføljen, herunder SQL, Excel, Power BI, Power View og Reporting Services.

Image1

Sådan bruger vores kunder SharePoint

SharePoint er ikke noget niche-produkt. Tværtimod er SharePoints styrke, at man får rigtig meget med én platform. Derfor er vores kunders løsninger også meget forskellige fra hinanden. Vi laver løsninger hvor SharePoint alene anvendes som rapporteringsportal. Her udnyttes SharePoints informationsarkitektur til at skabe overblik over rapporter, hvad enten de er lavet i Excel, Reporting Services eller for den sags skyld eksporteret til en præsentation, og du får samtidig avanceret rettighedsstyring og versionering. Med understøttelse af workflows, kan forretningen samtidig sikre korrekt styring af organisationens rapporter.

Mere end bare frontend…

Mange af vores kunder efterspørger også mulighed for inddatering. Langt de fleste BI frontends er udviklet alene til at præsentere data. Med SharePoint har du mulighed for at bygge løsninger, der kan hjælpe forretningen med at indlæse data, hvad enten det er manuelt input eller avanceret periodiseringsværktøjer. Forretningslogikken implementeres, så der skabes nemme og intuitive værktøjer for medarbejderne.

Hos IQVIA mener vi, at Business Intelligence langt fra kun handler om at visualisere og præsentere data eller bygge kuber og databaser. BI er ligeså meget det arbejde, der ligger før disse opgaver, nemlig at lave intuitive værktøjer til indlæsning af data eller automatisering af forretningsgange. Begge er med til at berige organisationens datagrundlag og dermed viden.

Vælg BI i SharePoint hvis:

  • I allerede har en SharePoint løsning som intranet. I kan hurtigt komme i gang med en løsning, som ikke nødvendigvis vil koste yderligere licenser
  • I allerede anvender Office i organisationen, SQL til jeres data eller andre Microsoftprodukter og mangler en frontend med integration til disse værktøjer
  • I ønsker meget mere end et BI værktøj
  • I også ønsker at automatisere arbejdsgange (og dermed gøre dem målbare i BI fronten)
  • I overvejer muligheder for at indrapportere data
  • I ønsker styring ved hjælp af rettigheder, versionering og godkendelse/expirations etc.