Udgangspunktet er
jeres forretning!

Er jeres business intelligence løsning baseret på forretningens behov? Hvis ikke, så oplever I nok også, at medarbejderne har svært ved at se anvendelsesmulighederne og møder derfor også skepsis i forhold til yderligere investeringer.

Det synes vi er synd. For I er jo allerede i gang med at benytte jer af business intelligence, og der er potentiale for mere i langt de fleste organisationer.

Image1

For at opnå det største potentiale, er det vigtigt, at jeres løsning er 100% baseret på det behov, som forretningen giver udtryk for. Dertil kommer de muligheder, som de endnu ikke vidste, at der var. Men det er her, hvor vi kommer ind i billedet.

I har en masse data, men bruger dem ikke

Når jeres kunder handler ved jer, hvad enten det er fysisk eller online, har de måske også en profil hos jer. I butikkerne har de ofte et kundekort eller et bonuskort og online en profil, som de bruger til at logge ind med. I høster derfor en masse data omkring deres køb. Men I får dem ikke brugt til ret meget.

Hvad nu hvis I kunne bruge de data til at give kunden en meget personlig oplevelse – hver gang? Jo mere de handler ved jer, jo mere ved I om dem, og kan derfor skræddersy tilbud til dem samt komme med anbefalinger. Amazon er et godt eksempel på dette.

En løsning til nutiden, ikke kun fremtiden

Vores udgangspunkt er, at jeres løsning skal baseres på jeres behov nu og her, men selvfølgelig også med et øje på fremtiden. For os er det bare vigtigt, at det ikke bliver en løsning, der kun er baseret på fremtiden. For så er vi tilbage hvor vi startede; ved en forretning, der ikke forstår løsningen og dermed ikke anvender den.

En rigtig BI løsning skal gøre hverdagen lettere for jeres medarbejdere i dag, kunderne skal opleve en bedre service og mere kvalitet i jeres varer og services i dag, og så skal det kunne ses på bundlinjen.

Hvad der er den rigtige løsning for den ene organisation er ikke nødvendigvis den rigtige for en anden. Men vi har samlet et par eksempler, der måske kan lede tankerne hen på et område, hvor det ville skabe værdi for jeres forretning.

Når jeres forretning får helt nye fokusområder

I står måske overfor et stort skifte i jeres forretning, og tænker, at I vil benytte lejligheden til at fremtidssikre jeres forretning. Eksempelvis ved at foretage de rette it-investeringer i jeres kommende business intelligence platform.

Men det kan være svært at overskue, hvad forretningen vil efterspørge, når I er på vej ud på nye vande. Vi råder derfor altid vores kunder til at få foretaget en grundig analyse af deres forretning, så de dermed sikrer, at deres kommende investering er 112% afstemt med deres behov. Ellers kan det hurtigt blive dyrt…

Image1

Når business intelligence bliver lavpraktisk og lettere at forstå…

Som økonomiafdeling i en kommune, kan det måske være svært at gennemskue, hvordan man kan nå mere for de samme (eller færre) midler. Med den rigtige it-investering, kommer jeres data hurtigt til at arbejde for jer, og det bliver lettere at se mulighederne.

Forestil jer eksempelvis en løsning, hvor I fra centralt hold kan måle vejtemperaturen på alle veje i jeres kommuner. Det giver jer mulighed for at salte på præcis de veje, der har behov for det. Det sparer jer både for tid og salt, hvilket giver jer en helt konkret, økonomisk besparelse. Penge, der kan bruges på andre områder i kommunen. Det er business intelligence, som alle kan forstå.

Men når I nu ringer til os og beder om et møde angående en business intelligence løsning, så må I ikke blive overraskede, hvis vi spørger HVORFOR? Vi vil hellere end gerne tale BI løsninger med jer, for faktum er, at langt de fleste kun har noget at vinde ved at investere i det. Men for at vi kan skabe noget til jer, der skaber værdi, skal der en grundig analyse til. Herefter kan vi udarbejde en strategi, der i sidste ende, skal gøre jeres hverdag nemmere.